3-værelses Vedbæk hus til leje for 20.000 kr/måned Poulsvej, 2950, Vedbæk

Boligtype Hus
Antal m2 156 m2
Antal værelser 3
Husleje 20.000 kr

Beskrivelse

156 etagemeter idyllisk træhus plus anneks - direkte til naturen og adgang til badebro Dette fantastiske og charmerende træhus ligger for enden af hyggelig lukket stikvej til Strandvejen, direkte til den dejligste natur med skov og sø, men samtidig tæt på Vedbæk by, med dejlige strande, butikker og lystbådehavnen. Ejendommen er desuden medlem af Vej- og Badebrolauget Poulsvej, hvor der er adgang til privat badebro for medlemmerne. Den skønne naturgrund på 985m2 grænser direkte ned til skoven og søen, som giver en fantastisk udsigt og følelse af at bo midt i naturen, men alligevel centralt i forhold til by, indkøb, skole og institutioner. Ejendommen rummer 156 etagemeter plus godt anneks, som er anvendeligt til beboelse, hvilket i alt giver et stort disponibelt areal med plads til hele familien. Derudover er der flere gode terrasser og solkroge samt dejlig overdækket loggia. INDRETNING Flot og præsentabel entré med loft til kip. Stilfuldt gæstetoilet. Stort og lyst masterbedroom(opr. 2 værelser, som nemt kan opdeles igen). Via nyere sort køkken i landstil er der adgang til den store opholdsstue med loft til kip, udsigt til naturen samt udgang til den dejlige lounge/terrasse mod skoven. Underetagen er super anvendelig og er indrettet med stort lækkert badeværelse, godt bryggers/vaskerum samt 2 store lyse værelser, hvor det ene har direkte udgang til haven. Annekset er velegnet til mange formål - i dag er det indrettet til godt teenageværelse. Dette er en indbydende og uimodståelig ejendom med den dejligste beliggenhed.

Få mere info/kontakt udlejer

Cookies hjælper os til at give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores ydelse, accepterer du vores cookies.